Velfærdsteknologi & AI: Når Effektivitet Møder Omsorg

Velfærdsteknologi & AI: Når Effektivitet Møder Omsorg

Forfatter: Morthen Jensen
Status: Draft
Dato: 18. februar 2026
Type: Normal artikel (1500-2500 ord)
Kategori: Nordisk Velfærd & AI
Tags:

Direct Answer Block

Velfærdsteknologi og AI står over for et afgørende vendepunkt i dansk ældrepleje. I september 2025 overrakte to regeringspartnerskaber anbefalinger til Ældreminister Mette Kierkegaard, der skal danne grundlag for en national strategi. Partnerskabet for velfærdsteknologi peger på syv konkrete anbefalinger til at gøre teknologi til en naturlig del af plejen, mens partnerskabet for dokumentation fokuserer på at frigive tid til omsorg. Balancen er skrøbelig: Teknologien lover effektivitet og frigjorte ressourcer, men risikerer også at forringe den menneskelige kontakt, der er kernen i velfærd. Spørgsmålet er ikke om teknologi skal bruges, men hvordan vi sikrer at effektivitet ikke bliver fjendtlig mod omsorg.

Indledning: Et System under Pres

Den danske ældrepleje står over for en eksistentiel udfordring. Flere ældre, færre hænder og stigende krav til kvalitet skaber et pres, der ikke kan løses med traditionelle metoder. Som Maria Durhuus og Jakob Scharff formulerede det i et debatindlæg i Seniormonitor i juni 2025: "Uden velfærdsteknologi bryder ældreplejen sammen."

Men teknologi er ikke en tryllestav. Det er et værktøj, der kan bruges rigtigt eller forkert. Når velfærdsteknologi og AI introduceres i plejesektoren, opstår et fundamentalt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at effektivitet ikke bliver fjendtlig mod omsorg?

Partnerskabets Syv Anbefalinger

I foråret 2024 nedsatte Ældreministeriet som led i ældrereformen "Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen." I september 2025 overrakte partnerskabet sine anbefalinger til Ældreminister Mette Kierkegaard.

Visionen er klar: Velfærdsteknologi skal indgå som en mere naturlig del af ældreplejen – ikke som en erstatning for mennesker, men som et middel til at styrke livskvaliteten for borgerne, skabe tryghed for de pårørende og frigøre tid til omsorg og nærvær hos medarbejderne.

De syv anbefalinger fokuserer på:

1. •Fælles infrastruktur – Sikre at teknologier kan tale sammen
2. •Kompetenceløft – Uddanne medarbejdere i at bruge teknologien
3. •Juridisk ryddearbejde – Fjerne barrierer for implementering
4. •Økonomiske incitamenter – Gøre det attraktivt for kommuner at investere
5. •Borgerinddragelse – Sikre at teknologien møder behovene
6. •Dokumentation af effekt – Opbygge vidensbase om hvad virker
7. •Skalerbare løsninger – Fra pilotprojekter til fuld udrulning

Ældreministerens Respons

Ældreminister Mette Kierkegaard har taget anbefalingerne til sig:

"Hvis vi skal have sat skub i brugen af velfærdsteknologi i ældreplejen, skal vi have alle aktører med ombord. Regeringen har i forslag til finansloven lagt op til at give flere penge til velfærdsteknologi, fordi det er så utrolig vigtigt, at vi får sikret, at det kommer alle borgere til gavn."

Hun peger også på behovet for at fjerne juridiske barrierer, der spænder ben for hurtig udrulning.

Dokumentation: Fra Byrde til Bistand

Samtidig med anbefalingerne for velfærdsteknologi har "Partnerskab for bedre og mindre dokumentation i ældreplejen" leveret fire konkrete anbefalinger til, hvordan teknologi kan automatisere dokumentationsarbejdet.

Problemet er velkendt: Plejepersonale bruger op mod en tredjedel af deres arbejdstid på dokumentation frem for pleje. Det er tid, der kunne bruges på omsorg og nærvær.

Partnerskabets forslag inkluderer:

• •Automatisk dataindsamling fra sensorer og hjælpemidler
• •Fælles datanøgler for at undgå dobbeltarbejde
• •Intelligente journaler der selv opdaterer
• •Stemmekontrol til hurtig notat-tagnning

seks principper for god dokumentationspraksis skal understøtte, at unødige krav kan fjernes.

AI i Sundhedssektoren: Muligheder og Etik

Mens velfærdsteknologi primært fokuserer på pleje og dagligdag, har AI bredere anvendelsesmuligheder i sundhedssektoren:

Klinisk Beslutningsstøtte

AI kan hjælpe læger og sundhedspersonale med at analysere symptomer, forudsige sygdomsforløb og prioritere patienter. Det kan redde liv – men også skabe etiske dilemmaer, når algoritmer træffer valg, der påvirker menneskers sundhed.

Monitoring og Forebyggelse

Sensorer og wearables kan overvåge ældre i eget hjem og give besked ved fald eller uregelmæssigheder. Det skaber tryghed – men også bekymringer om overvågning og privatliv.

Administrativ Effektivisering

AI kan automatisere sagsbehandling, planlægge vagter og optimere ressourcefordeling. Det kan spare tid – men også fjerne det menneskelige element fra vigtige beslutninger.

Etiske Udfordringer i Sundheds-AI

Ugeskriftet for Læger har belyst de etiske udfordringer ved AI i sundhedsvæsenet. På EU-plan er der udviklet retningslinjer og "Ethics by Design"-guidelines med afsæt i grundlæggende principper:

• •Respekt for autonomi – Borgeres ret til selvbestemmelse
• •Forebyggelse af skade – Sikre at AI ikke skader
• •Retfærdighed – Undgå diskrimination
• •Forklarlighed – Mulighed for at forstå AI-beslutninger

WHO fremhæver desuden værdibaserede designmetoder. Men som Ugeskriftet påpeger: Værdibaserede tilgange er ikke i sig selv nogen garanti for succes.

Effektivitet vs. Omsorg: En Skrøbelig Balance

Det centrale spørgsmål i velfærdsteknologi-debatten er: Hvordan sikrer vi, at teknologien understøtter omsorg frem for at erstatte den?

De Tre Faldgruber

1. •Teknologisk determinisme – Antagelsen at teknologi automatisk skaber forbedringer
2. •Måling over oplevelse – Fokus på kvantitative KPI'er frem for borgeres livskvalitet
3. •Distance frem for nærvær – Når skærme bliver mellemled mellem plejer og borger

Vejen til Ansvarlig Implementering

For at undgå faldgruberne bør velfærdsteknologi implementeres med:

• •Borgeren i centrum – Teknologien skal understøtte borgerens behov, ikke systemets
• •Medarbejderinddragelse – Plejepersonalet skal være med til at forme løsningerne
• •Løbende evaluering – Ikke bare af effektivitet, men af livskvalitet
• •Etisk refleksion – Konstant spørgsmål om "hvad er det gode her?"

Norske og Svenske Erfaringer

Norden deler udfordringen med en aldrende befolkning og pressede velfærdssystemer. Men tilgangene adskiller sig:

Norge: Datacenter-Nation med Fokus på Bæredygtighed

Norge har positioneret sig som datacenter-nation med fokus på at tiltrække datadrevne industrier. Samtidig lægges der vægt på, at AI skal være miljømæssigt bæredygtig.

Sverige: Innovationspartnerskaber

Sverige har opbygget stærke partnerskaber mellem virksomheder, kommuner og universiteter. Det har skabt en kultur for systematisk afprøvning og skalering af velfærdsteknologi.

Fælles Nordisk Læring

Der er store muligheder for at lære på tværs af grænser. En løsning der virker i en svensk kommune, kan måske tilpasses dansk kontekst – og omvendt.

Konkret Teknologi i Plejen

Hvilke teknologier taler vi egentlig om?

Sensorteknologi

Bevægelsessensorer, dørsensorer og bedsensorer kan overvåge aktivitet og give besked ved afvigelser. Det giver tryghed uden konstant overvågning.

Robotter

Fra rengøringsrobotter til sociale robotter der kan føre samtale. Potentialet er stort, men accepten varierer.

Digitale Hjælpemidler

Pilleremsere, smertemålere og kommunikationsværktøjer der hjælper ældre med at klare sig selv i eget hjem.

AI-Assistent

Stemmeassistent der kan hjælpe med at huske aftaler, bestille varer og kalde på hjælp.

Arbejdsmarkedet: Omstilling frem for Kollaps

Frygten for at teknologi vil erstatte plejearbejdere er reel, men nuanceret. Ifølge AI-Portalen tegner der sig i 2026 et billede af omstilling frem for kollaps:

• •AI fjerner rutineopgaver og presser administrative funktioner
• •Samtidig opstår nye roller omkring vurdering, kvalitetssikring og samspil mellem mennesker og systemer

Det centrale spørgsmål er ikke, om AI skaber eller fjerner job – men hvordan gevinsterne fordeles. Frigør teknologien tid til omsorg, læring og fællesskab? Eller koncentreres produktivitetsgevinsterne hos dem, der ejer systemerne?

Vejen Frem

Velfærdsteknologi og AI i ældreplejen er ikke et spørgsmål om hvorvidt, men hvordan. Anbefalingerne fra de to partnerskaber giver et solidt udgangspunkt, men udførelsen afgør resultatet.

Tre principper bør styre vejen frem:

1. •Teknologi som middel, ikke mål – Effektivitet er ikke et formål i sig selv; det er et middel til bedre omsorg
2. •Mennesket i centrum – Både borger og medarbejder skal opleve teknologien som en hjælp, ikke en hæmsko
3. •Systemisk tænkning – Teknologi skal ses i sammenhæng med organisering, kompetencer og kultur

Ældreplejen er en af de vigtigste institutioner i vores velfærdssamfund. Hvordan vi integrerer teknologi i den, siger noget om vores værdier som samfund. Lad os sørge for, at det vi bygger, er værd at bevare.

Kilder

• •Ældreministeriet: "Nye anbefalinger skal sikre udbredelse af velfærdsteknologi" (2025)
• •Ældreministeriet: "Anbefalinger til udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen" (2025)
• •Danish Care: "Partnerskab: Her er de syv anbefalinger til udbredelse af velfærdsteknologi" (2025)
• •DI: "Maria Durhuus og Jakob Scharff: Uden velfærdsteknologi bryder ældreplejen sammen" (2025)
• •KL: "Velfærdsteknologi i ældreplejen" (2025)
• •Ugeskriftet: "AI-etik i sundhedsvæsenet" (2024)
• •AI-Portalen: "AI i 2026: Fra teknologi til samfundets nye magtinfrastruktur" (2026)

EU AI Act Notice

Denne artikel omhandler implementering af AI-systemer i en sundheds- og velfærds kontekst, hvilket ifølge EU's AI Act betragtes som et højrisiko-område. AI-systemer i sundhedssektoren skal overholde strenge krav til transparens, menneskelig kontrol, dokumentation og risikovurdering. Organisationer, der implementerer velfærdsteknologi med AI, bør sikre fuld compliance med både AI Act, GDPR og relevant sundhedslovgivning.

Artikel skrevet af Freja, Content Strateg – Nordisk Velfærd & Etik
Til korrektur og godkendelse hos Morthen Jensen